art. my passion.

27.11.10

Das Büro

Kødbyen er som bekendt blevet et hipt sted at komme. Både at gå i byen, åbne gallerier, caféer og afholde arrangementer.

Min aller første grund til nogensinde at sætte mine ben i den, dengang ikke-særlig-tiltrækkende, del af Vesterbro var da jeg for en dag skulle i praktik hos Das Büro. Det var Operation Dagsværk på gymnasiet og jeg ville udnytte muligheden som en praktik-dag. Googlede de uspecifikke ord 'fotograf københavn' og en hel del hits kom frem. Og en af de første omhandlede Ulrik Jantzen. Fra Das Büro. I kødbyen. En enkelt mail (eller var det et opkald?...) og jeg var godtaget som et sæt ekstra hænder for en dag.

Og siden da er det vidst kun gået fremad. Jeg er stødt på dem på aok.dk, i avisen, på facebook. Alle vegne. Nu er jeg så lidt stolt over at have været helt tæt på. Med ude på job. Og efterfølgende selv haft et enkelt model job for Lars Bech.

De er super cool. Der er masser af styrke i de fotografier de laver. Unge og smukke københavnere. Og med hvor det sker.


Tjek dem ud her DAS BÜRO.




Jungleliv

Hans Scherfig's fantastiske junglebilleder, viser en fri verden hvor der er plads til alle. Farverig og glad udstilling som i skrivende stund kan opleves på Arken i Ishøj. Bliv opslugt i hans jungle, led efter de uendelig mange detaljer og oplev mindre kendte facetter af hans værk. 
Spis hellere end gerne frokosten i museets café - lækker kvalitet og henrivende udsigt over havet og naturen.

Have-mode

En lørdagaften i familiens skød og kunst er uundgåeligt. Det er det jeg elsker ved kunsten. Den er over alt. Et random have-program på dr2 der handler om forfaldne slotshaver der sættes i stand. 


Der er her tale om noget så umiddelbart stenet som 'have-mode'. Men analysen af denne mode er for mig spændende og fængende. Og bekræfter mig i at kunsthistorie er den rette vej.


Havemoden er gennem tiden inspireret af tiden tendenser, samfundsforhold m.m. 

Barokken er en vestlig kulturperiode fra Rom der begyndte først i det 17. århundrede. Nøgleord fra tiden er dramatik, romersk-katolsk kirke, imponere, overvældende magt, stigende rigdom og overklassen. I haven sås derved de lige linier i hække, symmitrien og træer på rad og række. Åbne pladser og velholdte udearealer udgjorde slotshaverne.


Derimod så man under Romantismen en anden trend. Under idealerne frihed, lighed og broderskab så man i haven de buede linier og snoede stier. Naturhaven er moderne, og den ikke tæmmede natur er i fokus.