Lørdag var jeg i Humlebæk og besøge Louisiana for første gang i mit liv. Fantastisk beliggenhed i skønne grønne områder, med havudsigt og plads til armbevægelser. Endnu bedre er det jo når solen for en gangs skyld viser sit smilende ansigt.
Warhol after Munch var formålet med besøget. Egentlig en fin udstilling, men for mig at se ikke så meningsfuld. Eller ikke indholdsrig nok. Derimod var det Sophie Calle der vandt min begejstring. Jeg havde hverken hørt om udstilling eller kunstner før, men den fortjener helt sikkert et besøg! (Læs herom i næste indlæg) Warhol after Munch var imidlertid lidt vag. Udstilling hverken bevægede eller fremkaldte de store følelser hos mig. I beskrivelsen står der..
Andy Warhol & Edvard Munch. To af den moderne kunsts største ikoner. To tilsyneladende diametrale modsætninger. Men der er flere gode grunde til, at Louisiana nu sætter dem sammen. I et møde, hvor de hver især viser deres enorme styrke. Og samtidig synes at sætte hinanden i nyt perspektiv.
Andy Warhol & Edvard Munch. To af den moderne kunsts største ikoner. To tilsyneladende diametrale modsætninger. Men der er flere gode grunde til, at Louisiana nu sætter dem sammen. I et møde, hvor de hver især viser deres enorme styrke. Og samtidig synes at sætte hinanden i nyt perspektiv.
.. så umiddelbart et overraskende møde, men jeg mener ikke at blandingen mellem de to forager. Det rigtige ord er sjov. Det interessante ved mødet er sammenstødet mellem Andy Warhols overfladiske, farverige, reklameinspirerede stil og Edvard Munchs sjælelige og modernistiske værker. Og det gjorde mere udtrykket humoristisk end kraftfuld. At føre disse to ikoner sammen er bestemt spændende. Dog synes jeg ikke oplevelsen var turen værd.
Fælles for de to kunstnere er gentagelsen. Det fremgik af Munch-udstillingen jeg besøgte i Paris Anti-scream at han fremstiller det samme billede flere gange, men med små variationer. Gentagelsen er en selvfølge for Andy Warhols arbejde i reklamebranchen, de to kunstnere har derfor et fælles udgangspunkt.
Fælles for de to kunstnere er gentagelsen. Det fremgik af Munch-udstillingen jeg besøgte i Paris Anti-scream at han fremstiller det samme billede flere gange, men med små variationer. Gentagelsen er en selvfølge for Andy Warhols arbejde i reklamebranchen, de to kunstnere har derfor et fælles udgangspunkt.
Udstillingen, som vises i museets Vestfløj, indledes med en præsentation af Munchs fire grafiske hovedværker i forskellige udgaver. Herefter følger 30 af Warhols unikke silketryk, som er store, farverige versioner af Munchs arbejder. (http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Warhol+After+Munch).
.... det skal siges at udstillingen har fået meget flotte anmeldelser af blandt andre Politiken og Jyllands-Posten, og at det hele afsluttes med museets Warhol-samling, blandt andet de kendte Marilyn portrætter.
den berømte danske forfatter og maler HANS SCHERFIG (1905-1979). Som forfatter kritiserede Scherfig sin tids skolesystem, det borgerlige samfund, nazismen og kapitalismen. Som autodidakt maler skildrede han junglen i mere end én forstand.