Inspirationskilde.

"Forpustet må jeg frem med en skriver og en gammel kuvert, regning eller andet jeg lige har liggende i tasken."

Når jeg sidder derhjemme, med en kop kaffe med mælk, kan jeg føle mig helt uinspireret. Flad og modløs uden lyst til at handle eller skrive. Men der sker noget med mig gang på gang når jeg besøger en udstilling. Hvad enten det er en samling impressionistiske værker, sort/hvid fotos af 30'ernes Paris eller et surrealistisk undergrundsprojekt så skyller det ind over mig. Idéerne, tankerne, inspirationen. Det vælter ud af intetheden med et hobetal af tanker der panikker rundt i knolden. Forpustet må jeg frem med en skriver og en gammel kuvert, regning eller andet jeg lige har liggende i tasken. For så at grifle de usammenhængende idéer der snubler over hinanden et par centimeter over bevidstheden. Når jeg forlader stedet igen, er jeg ikke blot en kunstoplevelse rigere. Jeg har posen fuld af observationer, der i mange tilfælde ikke har en fis med den pågældende udstilling at gøre. 

Måske er det sådan kunst virker på mig? Sådan jeg reagerer når jeg befinder mig i museumgangenes trykkende atmosfære eller i de lyse, åbne udstillings-haller med store, hvide vægge og højt til loftet. Her er det plads til udfoldelse og udvikling. For mig er der en kraftfuld udveksling af idéer og holdninger sådanne steder. Det skabes interaktion, frem for envejskommunikation fra kunstner til observatør. 

Kunstneren giver noget. Men jeg giver også mig selv mindst lige så meget.